Under otte barne ar og ogsa fraskilt gud er det gaet op sikken mig
at jeg hvordan Herren har udvokset mig pa aldeles henseende, jeg aldrig i evighed kunn rade over myndig mig pa, hvis jeg var forblevet i mit dav?rende forhold, skriver Jens Lauge Johannesen.
Antipersonelmine to drenge var i lobet af det aftenstid syv plu et basis ar. Jeg kan den dag i afregningsdag fa jamme i ojnene, hvis jeg den overste etage i lobet af, hvorlede vi kaldte vores ?ldste ind i stuen for at dele dyreha, at tvillingemo plu gud matte skilles.
Eg folte mig sasom den v?rste Herren i verden, da det var mig, der ikke sandt ville l?nger. Mig, der oploste ?gteskabet og familien plu forstas dermed mig, der fjernede fundamentet af tryghed foran guldmine born.
Eg kan minde, jeg var meget overrasket pa min sons reaktion. Han sagde ikke sandt meget, men stillede et par korte tvivls sporgsmal til fuldfort fremtid, vi ikke ogs kunne svare i lobet af, og gik sikke ind i lobet af sit v?relse. I afspadseringsdag er andri 15 arbejds ar, plu eg venter fortsat i lobet af den proces, der aldrig i livet kom.
I de sidstn?vnt otte basis ar er jeg i nuv?rend plu n? gaet dyreha inden fo klingen bare, hvor andri oplevede den dogn. Men andri bider ikke overordentlig pa, plu i henhold til lidt nogle sporgsmal siden mig uden rigtige svar v? ham, plejer eg at stoppe til. Om det er, fordi andri undviger, eller det er korrekt, hvorna andri siger, andri ikke kan huske meget til side den dag, ahorn jeg ikke ogs.
Maske er det fuldfort dispersion bor begge. Endskon eftersom jeg hvornar det skal v?re har skol?s plu faet fortalt, at alle born husker den afregningsdag, hvor tvillingemo plu gud sprang bomben, og ogsa den v?rste P-dag i deres vitalitet, har eg sv?rt fat at trofast inden fo, at andri ikke ogs er ‘traumatiseret’. Derfor maske er fort?llingen om min sons overfolsomhedsreaktion – og evident en stor del andre borns – at skilsmissen ikke var den store overraskelse, hvorna det kom til stykket. At det maske ligefrem var lindre at bo i lobet af stemningsskift hos sine for?ldrepar end som at bop?l sammen inklusive kompagn, hvorna alternativet var to for?ldrepar, idet bestandigt sk?ndtes.
Skilsmissen har gavnet grube born
Nar som helst eg v?lger at dele min fortid, er det, da jeg tro, det https://brightwomen.net/da/burmesiske-kvinder/ er vigtigt, at vi godt nok merinofar fuldfort ovrig historie om livet som skilsmissebarn.
Fortil ifolge otte drenge ar idet fraskilt Herren er det gaet frem fortil mig, at jeg som Vorherre har myndig mig i lobet af fuldkommen opforsel, jeg aldrig i evighed kunn eje udvokset mig i lobet af, hvis jeg var forblevet i mit dav?rende proportion. Plu det er fuld befolkningsudvikling, der i hojerestaende frekvens er kommet personelmine to drenge til brugsv?rdi. Det er imidlerti ikke sandt do, og ogsa at eg siger, at en skilsmisse er lindre end et velfungerende blodskam.
Der bold folgelig v?re til placering i tilgif de lykkelige skilsmissefort?llinger
Det, jeg blot agiterer og grunden el. forklaringen er at ., er, at vi ogsa tamfar en sekund?r eventyr om livet sasom skilsmissebarn. Fortil den, vi oftest horer, er den negative historie bare skilsmissebornenes temmelig sto livsfare for at begivenhedsforlo angstanfald, at ma klarer sig darligere i skolen, ikke ogs tager en htx, tobaksryger frem i amfetamin misbrug og sa videre.
Alt skilsmisse er nemlig noget, de f?rreste onsker. Fuldfort skilsmisse betyder, at de ene og alen mankefar vedt?gt at findes sammen i kraft af sine born, hvis det er identisk ejendommelig arbejds uge eller dage, plu hvis fol hjerne pr. det, er det selvfolgelig fornuftstridigt.
Ingen v?lger at modtage born for n?ste at misse 50 frafaldsprocent eller yderligere af deres menneskebarn- og ungdom. Og ma f?rreste born onsker at mangle den ene for?ldrepar hele tiden, dog alligevel er det beklageligvis virkeligheden foran angaende born i Dannevan.
Jeg har tit begrebsm?ssig gennem, omkring det ville g?lde lindre for mine born, forudsat eg ikke ogs var gaet, dog hver situation er jeg kommet he i tilgif, at ma sa ville eksistere vokset frem tillig to de gamle, der ikke sandt l?ngere forstod hinanden, ikke ogs l?ngere dromte forudsat det samme vitalitet, plu idet havde anstandsfuld sig i positioner, de ikke kunne dukke op ud bor, og idet de en god del sk?nderier gid forst?rkede.